Passion for food and nice things

Pizza med portobello og løgmarmelade

Pizza med portobello og løgmarmelade

Hvis jeg skulle vælge min yndlingspizza, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville vælge denne pizza med portobellosvampe og løgmarmelade. Den fås bare ikke bedre.

Ingredienser:

(1-2 personer)

Pizzadej:

1 1/2 dl vand

20 g gær

2 spsk. olivenolie

1/2 tsk. salt

225-250 g pizzamel eller tipo 00 mel

 

Fyld:

300 g portobelle svampe

50 g smør og 1  spsk. olivenolie til stegning

3 rødløg

2 fed hvidløg

1/2 rød chili

1 rød peber

20 g smør og 1 spsk. olivenolie til stegning

1 tsk. rørsukker

1 tsk. æbleeddike

Emmentaler samt parmesan

10 mini mozzarella kugler

Maldon salt

Friskkværnet peber

 

  • Opløs gæren i vandet. Tilsæt mel, olivenolie og salt. Ælt dejen i ca. 10 minutter til den er elastisk og smidig.
  • Lad pizzadejen hæve mens du forbereder fyldet til pizzaen.
  • Skær potobellosvampene i 1/2 cm tynde skiver.
  • Rødløgene pilles og skæres i halve ringe. Pil hvidløg og hak det fint.
  • Chilien halveres, udkernes for frø og hakkes fint.
  • Rød peber udkernes og skæres i tynde ringe.
  • Steg svampene i smør og olivenolie ved høj varme. Når de er faldet sammen, krydder med salt og peber og hæld i en sigte og dryp af.
  • Løgmarmelade: Steg rødløg i smør og olivenolie sammen med hakket hvidløg og chili ved høj varme. De må ikke brænde på. Når løgene er faldet sammen og ser blanke ud, smages de til med 1 tsk. æbleeddike samt 1 tsk. rørsukker.
  • Krydder med Maldon salt og friskkværnet peber.
  • Rul dejen ud så tyndt som muligt til ca 25 cm i diameter. Riv emmentaler og parmesan i et jævnt lag på hele dejen.
  • De afdryppede svampe fordeles jævnt ud på hele dejen. Løgmarmeladen fordeles over svampene.
  • Fordel rød peber på pizzaen samt de 10 mini mozzarella kugler.
  • Bages ved 230 grader i 10-12 minutter.

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *