Passion for food and nice things

Bløde karameller med peanuts

Bløde karameller med peanuts

Vi har alle en sød tand her i huset, så når jeg laver en portion af de bløde karameller med peanuts, er de lynhurtigt spist. Jeg giver også karamellerne væk som værtindegave. Pakker dem ind i karamelpapir. Karamelpapir kan købes hos Specialkøbmanden. Man skal bruge et sukkertermometer til denne opskrift. Denne portion passer til en form på ca. 18x28x3 cm.

Ingredienser:

1 dåse kondenseret mælk 397 g

1/2 liter piskefløde

500 ml sirup

400 g sukker

1,2 dl vand

120 g smør skåret i tern

150 g peanuts

Maldon salt

 

  • Varm kondenseret mælk og fløde op i en gryde. Det må ikke koge. Tag gryden af “blusset” og hold den varm.
  • Kom sirup, sukker og vand i mellemstor gryde. Sæt gryden på høj varme og rør i massen til sukkeret er opløst. Lad det koge uden at røre i massen til temperaturen når 120 grader på et sukkertermometer. Skru ned for varmen og tilsæt smør og den varme fløde/kondenseret mælk mixture. Temperaturen vil falde drastisk. Skru op for varmen igen og rør konstant i massen til den når en temperatur på 110 grader på sukkertermometeret. Det er meget vigtigt at temperaturen, når op på de 110 grader ellers bliver det smørbar karamel.
  • Beklæd formen med bagepapir. Drys peanuts jævnt ud i bunden af formen og hæld den varme karamel i formen og lad den køle af. Drys et tyndt lag Maldon salt på toppen af karamellen. Når karamellen er kold, pak den ind i bagepapiret fra formen og pak den yderlig ind i en frostpost og sæt den på køl. Det er vigtigt, at den pakkes godt ind ellers dannes der sukkerkrystaller. Jeg opbevarer karameller i køleskab, da de bliver for bløde ved stuetemperatur. Dagen efter kan karamellen skæres i de ønskede størrelser og pakkes ind i karamelpapir, hvis det ønskes.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *