Græsk inspireret svinemørbrad

Jeg serverer denne mørbrad med pandebrød, syltede rødløg, tzatziki, tomater, avokado, rucola og stegte aubergineskiver. Marinaden dufter fantastisk. Husk at pensle mørbraden med resten af marinaden, mens den ligger på grillen.
Ingredienser:
(3 personer)
1 svinemørbrad
5 spsk. olivenolie
5 spsk. hvidvinseddike
2 fed hvidløg
1 stilk rosmarin
friskkværnet peber
Maldon salt
- Puds svinemørbraden fri for sener.
- Skær 8 dybe rids i mørbraden uden at skære den igennem.
- Pil hvidløg og pres dem igennem en hvidløgspresser.
- Riv rosmarinbladene af rosmarinstilken.
- Kom mørbrad, hvidløg, rosmarinblade, olivenolie, hvidvinseddike og friskkværnet peber i en stor frostpose og lad det marinere et par timer, før den skal grilles.
- Gril på alle sider i 10 -15 minutter til den er gennemstegt.
- Skær den i tynde skiver. Krydder med Maldon salt.