Passion for food and nice things

Msemmen brød

Msemmen brød

Disse brød smagte jeg for første gang i Marrakesh. De bliver lavet på hvert gadehjørne i Marrakesh. Serveret som de er eller med en løg og tomatkompot. Jeg laver dem, når jeg laver arabisk inspireret mad herhjemme. Hvis der er nogle til overs, bruger jeg dem som pizzabund næste dag, hvor jeg topper dem med smørbar gedeost, friske dadler og eventuelt auberginekompot. De smager så godt.

Ingredienser:

(8 stk)

25 g gær

3 dl lunt vand

1 tsk. honning

75 g rugmel

300-350 g hvedemel

1 tsk. Maldon salt

100 g smør

1 dl. olivenolie

  • Opløs gær i vandet. Tilsæt honning, rugmel, salt. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen. Rør dejen til den er elastisk og smidig. Lav 8 ens boller af dejen. Brug en vægt til at veje dem. Lad dem hæve/hvile mens smørret forberedes.
  • Smelt smørret. Bland olie og smeltet smør sammen.
  • Læg et stykke bagepapir på bordet, hvis du ikke har et køkkenbord, der kan lide smør og olie.
  • Dyb en bolle i smørblandingen og tryk bollen flad med hånden til en firkant. Dejen skal være så tynd, så man næsten kan se køkkenbordet. Dyb fingerne i smørblandingen undervejs, så dejen bliver mere fedtet. Drys med rugmel.
  • Fold dejen sammen til en firkant. Pres dejen flad. Gentag med mere smør/olie blanding. Drys med rugmel.
  • Steg et brød af gangen på begge sider på en varm pande til de er gyldne og gennembagte.

Opskrift fra AnneMad.

 

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *