Rabarberkompot

Man må ikke snyde sig selv for en gang hjemmelavet rabarberkompot. Sødt og syrligt på samme tid. Jeg fryser rabarber ned i portioner på 500 g i 3 cm lange stykker, når de er i sæson. Vi spiser rabarberkompot til f.eks. gammeldags grydestegt kylling eller en steg. Resten bliver brugt som topping på græsk yoghurt eller oven på skyr til morgenmaden.
Ingredienser:
(6 personer)
500 g rabarber i mindre stykker
250 g rørsukker
- Læg rabarberne i et ovnfast fad.
- Drys 250 g rørsukker hen over og dæk med folie.
- Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter med folie. Tag folien af efter 20 minutter og bag videre i yderligere 10 minutter uden folie. Vend forsigtigt rundt i kompotten.