Tiramisu

Jeg synes, at tiramisu er den nemmeste dessert at lave, og så er den oveni også god til større arrangementer. Denne portion passer til et fad på ca 20x20xH8 cm. Jeg laver gerne tiramisuen dagen før, da jeg synes, den smager bedre, når den har trukket et døgn i køleskabet. Pynt med kakao lige inden servering.
Ingredienser:
(6 personer)
3 dl kold kaffe
1/2 dl marsala (italiensk dessertvin)
1 pakke ladyfingers ca. 28-30 stk.
500 g mascapone ost
8 past. æggeblommer
120 g sukker
1/2 tsk. vaniliepulver
Mørk kakao til pynt
- Bland kaffe og marsala i en skål. Den skal være stor nok til, at man kan dyppe en ladyfinger ned i den.
- Pisk æggeblommer med sukker og vaniliepulver til den er cremet og luftig.
- Pisk mascapone ost og bland æggesnapsen i osten lidt ad gangen, og pisk til at cremen er ensartet og uden klumper.
- Denne portion passer til et fad på ca. 20x20xH6 cm. Start med et lag creme i bunden af fadet. Første lag creme skal være 0,5-1 cm tykt. Dyp ladyfingers i ca. 1 sekund i kaffe/marsala blandingen. Hurtig ned og op med ladyfingeren, så desserten ikke bliver for våd.
- Fordel ladyfingers i skålen. De skal ligge i et tæt lag.
- Endnu et lag creme fordeles over ladyfinger laget. De skal være dækket af et tykt lag creme.
- Endnu en lag ladyfingers. Herefter et tyndt lag creme (alle ladyfingers skal være dækket af creme).
- Jeg har pyntet denne tiramisu med det sidste creme ca. 2 dl. Fordel den sidste creme, som du ønsker. Jeg kom cremen i en sprøjtepose og brugte Wilton tyl nr. 1M til at lave de fine “blomster”.
- Kom ca. 1 spsk. mørk kakao i en sigte og sigt det i et tyndt lag på “blomsterne”.