Rocky Road

Det er kun fantasien, der sætter grænser. Find din favoritkombination. Man kunne også bruge oreos, tørrede tranebær, rosiner, ristede cashews, popkorn, peanuts, hasselnødder etc.
Ingredienser:
Portion passer til en fad på 24×24 cm.
70 g mandler
70 g Dumle karameller
70 g Tuc saltkiks
100 g mini skumfiduser i hvid og lyserød
250 g mørk chokolade
- Smelt 250 mørk chokolade over vandbad.
- Knus Tuc saltkiks let.
- Skær Dumle karameller i mindre stykker.
- Vend mandler, Dumle karameller, Tuc saltkiks, skumfiduser i den smeltede chokolade og hæld massen i en bageform med bagepapir.
- Når chokoladen er stivnet kan den skæres i firkanter på ca. 4×4 cm.