Passion for food and nice things

Jordbær/Rabarbermarmelade

Jordbær/Rabarbermarmelade

Denne marmelade smager af sol og sommer. Smager bedst med friske bær.

Ingredienser:

(ca 4 glas)

500 g  jordbær

200 g rabarber

1 stk. vanillestang (stangen flækkes og korn skrabes ud- gem stangen)

300 g rørsukker

Saften af 1/2 citron

1 dl hjemmelavet hyldeblomssaft (kan undlades)

1 tsk. rød melatin

Flydende atamon til at skolde glas

  • Vask og rens jordbær og rabarber. Jordbær skæres i skiver. Rabarber skæres  i 1 cm stykker.
  • Kom jordbær, rabarber, rørsukker, vanillekorn, citronsaft, hyldeblomstsaft samt den tomme vanillestang i en gryde.  Lad det stå og safte natten over i køleskabet.
  • Kog det langsomt op næste dag og lad det koge i ca. 10-15 min. Rør jævnligt rundt i blandingen.
  • Tilsæt 1 tsk. rød melatin og kog videre i 1 minut. Hældes på skoldede og atamon skyllede glas. Lukkes straks.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *